23948sdkhjf

Igen igen: 30 ton gammelt slik fundet på uhumsk lager

Fødevarestyrelsen ved endnu ikke, hvilke butikker der har modtaget slik fra lageret.
Efter et tip har Fødevarerejseholdet opdaget og beslaglagt et ulovligt lager af 30 ton slik, der for en stor dels vedkommende havde overskredet sidste salgsdato, fortæller Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

På grund af manglende fakturaer fra lagerets side har Fødevarestyrelsen ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om, hvilke butikker der har aftaget varer fra lageret.

To personer sad og pakkede gammelt slik om til nye bland selv-æsker, da Fødevarerejseholdet slog døren op til et nedslidt kælderlokale på Carl Jacobsens Vej i Valby.

Forholdene på det ulovlige lager var stærkt uhygiejniske, blandt andet var den eneste toiletfacilitet en tom spand – og der var ingen håndvask.

- Det er desværre ved at være ret ofte, at vi finder lagre som dette, hvor slik bliver opbevaret og håndteret på en måde, som gør det uegnet til menneskeføde. De unge mennesker, som sad og ompakkede slik har ikke haft mulighed for vaske hænder, så der kan være kommet colibakterier og andre bakterier på slikket, siger Søren Jensen fra Fødevarerejseholdet.

Fødevarestyrelsen har beslaglagt varerne og fortsætter efterforskningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111