23948sdkhjf

Spar-købmand indskrænker efter tre røverier

Åbningstid forkortes omgående - vil nu hyre privat vagt
Efter tre røverier på mindre end tre uger har Spar-købmanden på Toldbodvej i Løkken fået nok.

Derfor har forretningen omgående indskrænket sin daglige åbningstid med to timer, så forretningen fremover lukker kl. 20 i stedet for kl. 22.

Samtidig overvejer Spar i Løkken at hyre en privat vagtmand for at dæmme op for røveribølgen.

Seneste røveri skete fredag aften kl. 21.54 - få minutter før lukketid. En mand med blå regnfrakke og hætten trukket over hovedet truede en ekspedient hos Spar til at udlevere kontanter, hvorefter manden løb væk i retning af Pakhuset.

Røveren truede med en ”pistollignende genstand”.

Forrige røveri skete mindre end to uger siden, 8. november, og der var også røveri i Spar-butikken 2. november.

Vil sikre unge medarbejdere

Og det har nu fået Spar i Løkken til straks at indskrænke åbningstiden i de sene aftentimer, hvor røverierne ofte sker.

- Vi har hele tiden haft et håb om at dette ikke ville blive nødvendigt, men samtidig må vi erkende, at vi ikke har lyst til at vores unge mennesker skal være nervøse for at gå på arbejde hver dag, oplyser Christian Bast, medindehaver af Spar i Løkken.

Han tilføjer, at man håber at kunne vende tilbage til normal åbningstid senere.

- Men det sker først når vi har en løsning, som mindsker risikoen for røveri betragteligt og sikrer vores unge mennesker i butikken, oplyser Christian Bast.

Blandt de mulige sikkerhedsforanstaltninger nævner han særligt sikrede kasser, som det for eksempel kendes i flere Fakta-butikker, samt tilstedeværelsen af en vagt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114