23948sdkhjf

Danskerne siger ja til kundeklubber

De kvindelige forbrugere er medlem af flere end mændene
Danske forbrugere er i gennemsnit medlem af tre kundeklubber, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

Hver femte er med i fem eller flere.

- Kundeklubber er blevet en populær måde at lokke kunderne tilbage i butikken. Samtidig får virksomheden mulighed for at indsamle data om deres bedste kunder, således at de kan sammensætte skræddersyede tilbud og kampagner, der er målrettet helt bestemte kundesegmenter, siger partner i Deloitte Jesper Svend Povlsen, der er ekspert i forbrugsvarer.

Den altoverskyggende årsag til at melde sig ind i kundeklubber er muligheden for at spare penge, viser de nye tal.

- Når man spørger danskerne om, hvorfor de melder sig ind i kundeklubber, siger hele 87 pct., at det er for at spare penge, modtage tilbud eller samle point. Så det er klart, at kundeklubberne primært har et økonomisk sigte. Folk vil have varerne til en lavere pris, siger Jesper Svend Povlsen.

Kvinderne er medlem af flere klubber end mænd. Således er kvinderne medlem af i gennemsnit 4,4 klubber, mens mændene nøjes med 2,1.

Kun 14 pct. er ikke medlem af nogen klub.

Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078