23948sdkhjf

Miinto-stifter på anerkendt liste over unge talenter

Konrad Kierklo er kommet på Forbes’ ’30-under-30’-liste i kategorien detail og e-handel.
For seks år siden var Konrad Kierklo med til at starte online-sucessen Miinto. I dag er han på Forbes’ liste over 30 talenter under 30 år i kategorien detail og e-handel.

Konrad Kierklo etablerede i 2009 sammen med barndomsvennen Mike Radoor Miinto, der i dag tæller 80 medarbejdere.

Miinto er en danskbaseret nethandelsplatform, som giver forbrugerne mulighed for at handle tøj, sko og accessories online fra fysiske butikker.

Konrad Kierklo er stolt over, at udlandet også har fået øjnene op for konceptet:

- Det er en stor anerkendelse at være på Forbes’ liste. Både for mig personligt og for hele teamet, som hver dag lægger et stort arbejde i Miinto. Det er deres skyld, at vi er der, hvor vi er i dag. Jeg håber på, at opmærksomheden kan være med til at kaste lidt stjernestøv over Miinto. Vi befinder os i en spændende vækstfase, hvor vi både har brug for nye talenter og erfarne kræfter. Det vigtigste for Miintos fremtidige vækst er at have de rigtige personer på de rigtige positioner, siger Konrad Kierklo.

Jesper Buch, der blandt andet er manden bag Just Eat, har været med om bord som investor i Miinto fra starten i 2009. Konrad Kierklo får stor cadeau af nøgleinvestoren, der har troet på virksomheden fra dag ét:

- Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Konrad de seneste seks år. Han har hele vejen igennem haft den vilje og dedikation, som er helt afgørende for at få succes. Og derudover er han en dejlig fyr at arbejde sammen med. Det er derfor også fuldt fortjent, at han får den anerkendelse, som det er at være på Forbes’ 30-under-30 liste, lyder det fra Jesper Buch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063