23948sdkhjf

Jysk udvider hovedkontoret

I oktober 2016 bliver første spadestik taget til endnu en udvidelse af Jysks hovedkontor i Sødalsparken i Brabrand.
Vækst i Jysk betyder, at Lars Larsen-koncernen udvider virksomhedens hovedkontor i Brabrand.

Det fortæller Jysk i en pressemeddelelse.

-Jysk-forretningen er vokset støt i mange år, og vi forventer at den udvikling vil fortsætte i fremtiden, hvor vi vil se endnu flere Jysk-butikker rundt omkring i verden. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen på matriklen i Brabrand og sikre plads til de medarbejdere, der er nødvendige for at sikre den fortsatte vækst, siger administrerende direktør i Jysk Jan Bøgh.

Den nye tilbygning bliver bygget i stil med den seneste tilbygning fra 2009 og giver cirka 3700 nye kvadratmeter.

Tilbygningen forventes at stå færdig ultimo 2017 og vil blandt andet rumme over 100 nye kontorpladser samt konference -og møderum.

Det er dog ikke kun i Brabrand, koncernen udvider og skaber nye arbejdspladser. Jysks distributionscenter i Uldum skal udvides med et fjerde højlager, så det i forvejen topmoderne distributionscenter bliver i stand til at følge med det stigende antal ordrer.

Byggeplanerne afventer lige nu godkendelse fra blandt andre Hedensted Kommune og brandmyndighederne, og derfor er der endnu ikke sat dato på, hvornår byggeriet kan sættes i gang.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093