23948sdkhjf

7-Eleven-kampagne blev stor succes på sociale medier

Kædens årlige kaffedating-kampagne med suppleret med videomateriale, der blev lidt af et hit.
Hvert år holder 7-Eleven en såkaldt kaffedating-kampagne, hvor folk kan vælge kaffekrus med ordene "single", "optaget" og i år også "tricky" påtrykt.

I år blev kampagnen suppleret med små videoer, der blev lagt ud på sociale medier, og de blev butikkens største content-hit siden 2012, skriver markedsføring.dk.

De tre videoer blev tilsammen vist over 300.000 gange, fik over 1.100 likes og flere end 550 kommentarer. Den ”bedste” af videoerne overhalede den tidligere topscorer hos 7-Eleven med 57 pct.

Kampagnen blev eksekveret af Citrusmedia, og her mener man, at kampagnen beviser, at sociale medier og content marketing er gode alternativer til traditionelle radio- og tv-kampagner.

- Det er en kosteffektiv måde at forstærke sit budskab til målgruppen. Jeg tror stadig ikke på ”social only”, men vi ser igen og igen stærke resultater, når vi kombinerer, og 7-Eleven er endnu et godt eksempel på det. Vi arbejder allerede på en opfølger sammen med dem, og vi er meget begejstrede over mulighederne, siger Alex Sabour fra Citrusmedia.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079