23948sdkhjf

Ingen styr på gammel medicin

Hverken hos Danske Apoteker, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller i kommunerne er der tal på hvor meget medicin borgerne leverer tilbage.
Skønt gammel medicin fra danskernes medicinskabe kan både kan være farligt for mennesker og skadeligt i naturen, bliver der ikke holdt styr på, hvor det havner henne. Det skriver DR Sjælland.

Danskerne opfordres til at aflevere det på landets apoteker, men hverken hos Danske Apoteker, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller i kommunerne har man tal på, hvor meget medicin, der bliver afleveret af borgerne, og hvordan udviklingen har været.

En af de få, der kan give et hint om udviklingen, er firmaet Ekokem, der tidligere hed Kommune Kemi. Firmaet lever blandt andet af at destruere lægemidler, som de får fra apotekerne.

Miljøchef hos Ekokem, Eva Lund, siger, at siden 2006 er der konstateret et fald i mængden af modtaget medicin med godt 90 procent.

- Vi kan se en helt tydelig faldende tendens på, hvor meget der kommer hertil. I 2006 fik vi omkring 230 tons og i 2013 fik vi 20 tons, så det er en væsentlig reduktion, siger Eva Lund til DR Sjælland.

Der er god grund til at få ryddet op i medicinen hjemme på hylden. Specielt hvis man har børn.

Hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital siger professor på Klinisk Farmakologisk afdeling, Kim Dalhoff, at de hver dag får henvendelser om børn, der har spist af forældrenes medicin. Det fører ofte til indlæggelser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25