23948sdkhjf

Borgerne vil bevare den lokale butik

Otte ud af 10 danskere mener, at det vigtigt for valg af bolig, at der er dagligvarebutikker i nærheden.
Når danskerne skal vælge bopæl, er det helt og aldeles afgørende, at der er en lokal dagligvarebutik, viser en meningsmåling foretaget af Megafon for De Samvirkende Købmænd (DSK), skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Ifølge DSK, Coop og Landdistrikternes Fællesråd vil en planlovsliberalisering medføre butiksdød i landdistrikterne, men regeringen hævder, at en liberalisering vil skabe mere konkurrence og dermed lavere priser.

Megafon har spurgt et repræsentativt udsnit af vælgerne, hvad der er vigtigt for dem ved valg af bopæl. Og her er holdningen meget klar:

83 procent svarer, at det i meget høj grad eller i høj grad er vigtigt, at der er dagligvarebutikker. Kun 27 procent lægger vægt på, at der også er butikker, som sælger tøj, sko, isenkram mm.

60 procent peger på kort afstand til læge og natur

56 procent på kollektiv transport

48 procent på jobmuligheder, medens det kun er mellem 32 og 38 procent, som lægger vægt på skole, kulturtilbud og børneinstitutioner.

- Megafonmålingen er et vink med en vognstang til Christiansborg om, at det vil være i direkte modstrid med borgernes behov, hvis man lemper planloven på en måde, som indebærer butiksdød i de små byer og på landet, udtaler John Wagner, adm. direktør i DSK, og tilføjer:

- Flere hypermarkeder og storcentre og mega-discountbutikker ved indfaldsvejene til de større byer tømmer de mindre byer og landdistrikterne for de dagligvarebutikker, som er omdrejningspunkt for de små samfunds aktiviteter. Konsekvensen bliver affolkning og usælgelige huse, hvad der ikke skaber vækst i hele Danmark. Tværtimod vil det uddybe grøften mellem land og storby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109