23948sdkhjf

Teenagere bag nyt secondhand-koncept

To 19-årige drenge har startet en online secondhand-shop med kommission helt ned til fem procent.
Siersteds mere end 15.000 følgere på sociale medier og en sekscifret omsætning på bare et halvt år vidner om, at Danmark er klar til et nyt secondhand-koncept, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Siersted åbnede online i efteråret 2015.

- Det irriterede mig, at jeg ikke kunne sælge mit aflagte tøj hos nogen secondhand-butikker, uden de tog halvdelen af salgsprisen i kommission, forklarer David Poulsen, firmaets grundlægger.

- Vi ønskede at skabe en platform, hvor det var let og billigt at sælge sit aflagte tøj - ned til fem procent. Det har skabt en positiv spiral, da vi nu får ekstremt meget tøj indleveret, og udbuddet i butikken derfor altid er bugnende. Konceptet tildegodeser både sælger og købere, fortæller han.

- Vi er rigtig glade for den modtagelse, vi har fået. Brugerne stolede meget tidligt i processen på os, og det gav os tro på, at vi var på rette vej, siger han.

Til efteråret åbner Siersted fysisk som en todelt shop, hvor de - udover secondhand - vil sælge brands som Tonsure, Et Al Design, Storm & Marie, Whyred, Champion og Sneaker Lab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078