Nyt kvalitetsmærke til brugtbilsforhandlere
100% Autotjek starter med en hvervekampagne til forhandlere, og fra 1. september præsenteres mærket til forbrugerne.
Siden sommerferien sidste år har de to parter arbejdet i al hemmelighed på projektet, der blev præsenteret for dele af branchen i sidste uge ved to møder på Comwell i Middelfart.
Når en bil skal sælges, skal deltagerne foretage et uvildigt 100% Autotjek via en synshal samt tildele bilen enten 3, 4 eller 5 stjerner.
- Brugtbilstjekket og stjernerne skal sikre, at 100% Autotjek står for garanti, sikkerhed og kvalitet. På sigt vil 100% Autotjek give brugtbilsbranchen et tiltrængt løft og et bedre image, fordi kun forhandlere med orden i tingene får lov at være med, forklarer Jens Brendstrup.
Der er otte krav for at komme med i 100% Autotjek, som for eksempel at forhandleren skal sælge mere en 50 brugte biler om året med 4 eller 5 stjerner, og at køb, salg og reparation af brugte biler skal være firmaets hovederhverv.