Superår for Kvickly i Allerød
Både omsætning og overskud er øget i Kvickly i Allerød.
Det kom frem under butikkens generalforsamling i denne uge.
Omsætningen ramte lige over 198,3 millioner kroner, mens overskuddet efter skat blev på godt 4,5 millioner kroner. Omsætningen i 2015 er næsten seks millioner højere end i 2014, og overskuddet er omkring 500.000 højere.
- Det har været et superår, hvor vi har brugt meget tid på at forberede os til jubilæet, og hvor vi har brugt mange tanker på fremtiden. På trods af, at vi har brugt ekstra penge på at fremtidssikre butikken, så er der skabt et godt resultat," fortalte Ole Bigler, der er varehusdirektør for Kvickly.