SuperBrugsen i topform
SuperBrugsen går ikke efter nye butikker men efter organisk vækst inden for kæden.
Væksten skal primært komme i form af organisk vækst i de eksisterende butikker, selv om kæden gerne udvider med nye butikker, hvis gode placeringer skulle dukke op, skriver Dansk Handelsblad, der har snakket med SuperBrugsens kædedirektør, Kenneth Pedersen.
– Det er ikke en væsentlig del af vores strategiplan, at vi skal åbne et stort antal nye butikker. Vi tror mere på den organiske vækst i de butikker, vi allerede har, og vi fokuserer meget på at investere vores penge i at modernisere butikkerne. Men det er klart, at der i ny og næ dukker en interessant beliggenhed op, og så tager vi den.
– Den måde, vi kan ekspandere med SuperBrugsen-konceptet, er bl.a. ved at åbne nye citybutikker, hvor der er mulighed for at eksportere SuperBrugsen-konceptet ud i nogle andre formater, siger Kenneth Pedersen.
Læs mere hos Dansk Handelsblad: http://dhblad.dk/superbrugsen-i-storform... (kræver abonnement)