23948sdkhjf

Mange butikker kræver penge for at undersøge defekte varer

Reklamationsretten bliver undermineret, når kunderne risikerer at skulle betale for reparationer, mener Forbrugerrådet Tænk.
Det kan risikere at blive dyrt, når kunderne går tilbage til en butik for eksempelvis at klage over en død computer, for hvis butikken vurderer, at kunden selv har skylden, så kan kunden mange steder risikere at skulle betale gebyr, uanset om varen bliver repareret eller ej, fortæller DR P4 Radioavisen.

Forbrugerrådet Tænk har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at 11 ud af 28 elektronikkæder tager gebyr for at undersøge en defekt vare, hvis skaden ikke er omfattet af reklamationsretten, og rådets formand, Anja Phillip, mener, at den fremgangsmåde risikerer at underminere reklamationsretten.

Radioavisen fortæller, at Coop ikke tager gebyr, men Dansk Supermarked tager en gebyr på op til 1000 kroner for en undersøgelse.

Markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen siger til Jyllands-Posten, at butikkerne er i deres gode ret til at kræve undersøgelsesgebyrer, eftersom den slags undersøgelser er dyre. Gebyrerne må dog ikke underminere reklamationsretten, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085