23948sdkhjf

Nettoline: 2015 var et godt køkken-år

Køkkenvirksomheden Nettoline leverer fremgang i både omsætning og overskud i 2015.
- Det har været et godt køkken-år, lyder det fra køkkenvirksomheden Nettoline i Aulum. Her har man fortsat de seneste års fremgang og for 2015 øget både omsætning og overskud.

Omsætningsvæksten var i 2015 på 7% i forhold til 2014, bruttoresultatet endte på 33,1 mio. kr., mens årsresultatet landede på 10 mio. kr.før skat.

- Nu er vi jo i Vestjylland, så jeg vil betegne resultatet for 2015 som værende ganske fornuftigt. Vi ville gerne have haft en tocifret vækst i omsætningen - selvom vi nåede vores egne budgetter. Vi har arbejdet målrettet på at trimme og tilpasse virksomheden, så vi er klar til at håndtere vækst, siger selskabets administrerende direktør Jan Thomsen og tilføjer:

- For 2016 skal vi investere lidt – det koster at åbne nye butikker og udvikle på online-forretningen, men vi forventer et overskud før skat et sted mellem 6 og 9 millioner kroner.

Der er plads til flere
I dag har Nettoline 75 forhandlere - én af opgaverne i 2016 bliver at tilføje endnu flere til den pulje.

- Vores omnichannel strategi er godt implementeret nu, hvilket begynder at kunne ses i markedet. Derfor oplever vi en stor interesse fra erfarne køkkenfolk, der kunne tænke sig at blive Nettoline forhandler, siger Jan Thomsen og tilføjer:

- Køkkenbranchen er i fremdrift og det er derfor blevet meget nemmere at finde forhandlere.

Som væksten i 2015 er planerne om at finde nye forhandlere pænt fordelt over Nettolines tre markeder; Danmark, Norge og Sverige.

Online & Offline
Nettoline har gennem de senere år investeret i at kunne følge kunderne på tværs af de forskellige kanaler, som kunderne befinder sig på. Det vil sige, at Nettoline arbejder sammen med butikkerne gennem fuldt integreret Facebook, web-shops og mobile applikationer. Og dette har køkkenkøberne i Danmark, Norge og Sverige taget til sig.

- Vi har fået sat strøm til hele vores kommunikation og samhandel med slutbrugerne – og det er sammen med vores forhandlere! Derved kan vi langt mere effektivt skabe kontakt med potentielle køkkenkøbere, siger Jan Thomsen, der erkender at webhandel er lidt sværere med køkkener end med andre typer af varer:

- Men vi startede tidligt ud med vores omnichannel-strategi og det er lykkedes rigtig godt for os, slutter han.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094