23948sdkhjf

Torvedage skal skaffe den sidste finansiering af købmand i Vils

Købmanden i Vils har fået tilsagn om 724.000 kroner -Torvedage skal skaffe de sidste 700.000 kroner til byggeprojektet.
I landsbyen Vils på det sydlige Mors er folkene bag ønsket om en ny købmandsbutik lykkedes med at skaffe tilsagn om en aktiekapital på 724.000 kroner.

- Men vi mangler stadig godt 700.000 kroner. I forrige uge fik vi nemlig at vide, at Dagrofa -Spar købmandskædens engrosselskab -vil stille med en garanti over for realkreditinstituttet på op til 3,6 millioner kroner, hvis vi selv kan skaffe en aktiekapital på 1,5 millioner. Det tilsagn ser vi som lidt af et gennembrud, siger Bente Lyndrup, der er formand for det udvalg, der er nedsat i forbindelse med byggeprojektet.

Hun fortæller at udvalget har taget initiativ til en række aktiviteter, der skal skaffe de sidste penge.

-Fra 30. maj til 4. juni holder vi torvedage i Vils. Der bliver forskellige stande og aktiviteter, og vi vil selv have et skydetelt, hvor folk kan komme og give tilsagn om at tegne aktier for det beløb, de nu mener, de kan afse, siger Bente Lyndrup.
Læs mere om: Mors
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093