23948sdkhjf

Gelsted: SuperBrugsen søger hjælp hos nabobrugs

Superbrugsen i Gelsted kæmper med dårlig økonomi og bliver nu en del af Brugsforeningen for Middelfart og Omegn.
Efter fem år med røde tal og en egenkapital, der nu er skrumpet til to millioner kroner, bliver SuperBrugsen i Gelsted nu en del af Brugsforeningen for Middelfart og Omegn, skriver Fredericia Dagblad.

-Det handler om vores overlevelse, vi kunne måske godt have kæmpet os igennem et par år mere, men så havde det også været slut. Selve butiksdriften hænger akkurat sammen, men der er ikke penge til hverken vedligehold eller investeringer, siger brugsformand Finn Harmsen fra SuperBrugsen.

Fusionen kræver, at medlemmerne siger ja på en kommende ekstraordinær generalforsamling.

Hvis fusionen går igennem, så betyder det, at Brugsforeningen for Middelfart og Omegn fremover vil bestå af Kvickly i Middelfart, SuperBrugsen i Strib og Ejby samt Fakta i Strib og Brenderup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141