23948sdkhjf

Borgermøde om ny købmand i Sparkær

Sparkær arbejder fortsat på at få en ny købmand til byen.
Der arbejdes fortsat på at få genåbnet købmandsbutikken på Langgade i Sparkær, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Næste punkt på dagsorden bliver nok et borgermøde, hvor folk i byen kan diskutere økonomien i butikken og forhåbentligt møde den nye købmand, oplyser arbejdsgruppen, der består af Mikael S. Olesen, Jesper Lønstrup Jensen og Finn Korsholm.

Det er muligt, at borgerne kommer til at stille garanti for nogle af pengene til butikken.

- Bankerne er ikke så vilde med at stille med den kassekredit, som den nye købmand skal bruge, men der forhandles fortsat. Det kan dog godt være, at det bliver en mulighed, at Sparkærs borgere stiller garanti for kassekreditten, og det kan godt blive et emne på borgermødet. Men det kan selvfølgelig også være, at økonomien er faldet på anden måde inden da. Men efter at det gik rigtigt stærkt i begyndelsen har det stået lidt stille, da økonomien skulle til at falde på plads, for det har altså vist sig, at bankerne er tilbageholdende, fortæller Mikael S. Olesen.

Butikslokalerne allerede godkendt af kæden Købmandshuset, der står bag kæden Min Købmand.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094