23948sdkhjf

Rolig røg fra Scandinavian Tobaccos første regnskab

Scandinavian Tobacco Group har leveret sit første regnskab siden børsnoteringen i februar uden overraskelser.
Scandinavian Tobacco Group solgte i februar sig selv til aktionærerne som en dividende-aktie.

En aktie, hvis formål er at være kedelig som en obligation. Det lykkedes til fulde selskabets regnskab for første kvartal, det første siden børsnoteringen.

- Vi er kommet godt fra start i 2016. Vores amerikanske forretning for håndrullede cigarer fortsætter de gode resultater, og vores omkostningsoptimerings- og effektiviseringsprogram forløber som planlagt, skriver administrerende direktør Niels Frederiksen.

Han kan sætte sin underskrift på et regnskab, der viser en vækst i salget på to procent til 1,5 milliarder kroner og et driftsresultat, der steg med fire procent til 266 millioner kroner.

Nettoresultatet faldt dog med 10 millioner kroner til 138 millioner kroner. Årsagen er valutaudsving og ikke revolutioner i forretningen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094