23948sdkhjf

Fona til elever: Vælg mellem uddannelse eller penge

Fona presser deres elever på falderebet til lukning.
Om en uge lukker Fona uigenkaldeligt de sidste butikker i kæden, og i den forbindelse har virksomheden valgt at sende et brev til alle kædens elever med et knapt så godt tilbud, skriver Ekstra Bladet.

I brevet til eleverne fortæller Fonas ejer, F Group, at Uddannelsesnævnet har godkendt en afkortning af elevernes uddannelse, så eleverne kan blive færdig den 31. maj, hvis de består deres fagprøve, selvom de mangler nogle måneder i butikkerne.

Men derudover meddeler Fona til eleverne, at hvis de ønsker at få deres uddannelsespapirer, skal de skrive under på, at de ikke vil få udbetalt løn efter den 31. maj.

De skal, med andre ord, vælge mellem uddannelse og den erstatning, som de ellers ville kunne få forbindelse med at blive fritstillet, og som svarer til tre måneders løn.

I HK/Handel Hovedstaden kalder man tilbuddet til eleverne for en "lokumsaftale".

- De stiller dem med en pistol for panden og siger "take it or leave it, og hvis I ikke accepterer det her, så har I ingen uddannelse, og så må I selv finde ud af, hvad I så skal." Så mange af eleverne føler sig uretfærdigt behandlet, siger Vibeke Klit Larsen, Faglig Chef i HK/Handel Hovedstaden til Ekstra Bladet.
Læs mere om: Fona
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094