23948sdkhjf

Hasteopgave at stoppe unfair offentlig konkurrence

- Det står værre til, end vi havde frygtet, siger Dansk Erhverv.
Konkurrencerådet har gjort status over omfanget af unfair konkurrence fra det offentlige, skriver Dansk Erhverv.

Der er i flere tilfælde tale om unfair konkurrence, når det offentlige driver forretning på områder, hvor også private virksomheder opererer. Det slår en længe ventet rapport fra Konkurrencerådet fast. Rapporten fastslår, at reglerne for, hvornår det offentlige må drive såkaldt indtægtsdækket virksomhed, er mildest talt uklare.

- Det er dybest set en skandale, at offentlige myndigheder har haft mere eller fri bane til at boltre sig på kommercielle markeder, siger markedschef i Dansk Erhverv, Jakob Scharff.

Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder, har kendt til problematikken længe og har efterlyst politisk handling.

- Vi får stribevis af henvendelse fra virksomheder, der er kommet i klemme, fordi offentlige tilbud går i direkte konkurrence med deres kerneydelse. I yderste konsekvens må virksomheden dreje nøglen, når en offentlig instans udkonkurrerer private virksomheder med skattekroner, siger Jakob Scharff og fortsætter:

- Vi kan med sikkerhed sige, at det betyder tab af omsætning og dermed også vækst og arbejdspladser, og det er rart at læse, at ministeren tager det alvorligt og vil handle.

Af rapporten fremgår det også, at de danske regler ikke lever op til OECD’s anbefalinger om konkurrenceneutralitet i den offentlige sektor, og i det hele taget er reglerne for, hvornår det offentlige må drive indtægtsdækket virksomhed, uklare.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141