23948sdkhjf

Summerbirds millioninvesteringer med til at give optimisme

Chokoladefabrikken tjente 4,34 millioner kroner i 2015, men tror på endnu bedre 2016
Efter at have taget et gevaldigt dyk i indtjeningen i 2014 gik chokoladeproducenten Summerbird i 2015 frem på bundlinjen, som endte med et plus på 4,34 millioner kroner. Året før var resultatet 3,62 millioner, hvilket var en halvering i forhold til 2013.

Lige som i 2014, da Summerbird-resultatet var kraftigt påvirket af en omlægning til 100 procent økologi, er 2015-regnskabet i høj grad et udtryk for, at der er sket omfattende investeringer på fabrikken i Assens. Ifølge regnskabet er der således investeret 8,7 millioner kroner i en udvidelse af fabrikken og 4,2 millioner i produktionsmateriel til ristning af kakaobønner og chokoladefremstilling. Det nye risteri er på cirka 1.000 kvadratmeter.

Desuden har selskabet etableret endnu en forretning i Norge, hvor der nu er to, og er begyndt at sælge chokolade i Japan via det 50 procent ejede japanske selskab Summerbird KK. Assens-virksomheden er også gået ind på markedet for økologiske raw-barer, idet Summerbird har etableret Rawbite Organic Factory, som virksomheden ligeledes ejer halvdelen af.

- Som forventet

I løbet af året har Summerbird doneret 1,1 million kroner til Røde Kors for at forbedre vilkårene på Madagascar, hvor der dyrkes kakaobønner.

Selv om der har været store investeringer, og selv om resultatet alligevel er forbedret i forhold til året før, konstaterer ledelsen, at resultatet ikke har været tilfredsstillende, "men som forventet". Ledelsen forventer vækst i både top- og bundlinje i 2016.

Med til at give optimisme er indtoget i Japan, hvor direktør og stifter Michael Grønlykke ser ualmindeligt store muligheder. Han har tidligere konstateret, at "det kan blive gigantisk", hvis Summerbird knækker koden til succes på det japanske high end-marked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109