23948sdkhjf

Sund mad på farten er tiltagende populært

7-Eleven fortsætter med at udvide det sunde convenience-udvalg
Når 7-Eleven begynder at sælge matcha-te og raw food balls (kager lavet af dadler, mandler, kakao, chiafrø og kokos) med hamp og chlorella-alger i, er det ifølge indkøbschef i 7-Eleven Danmark, Morten Vedel, fordi danskerne efterspørger det.

Det fortæller Dansk Handelsblad.

En opgørelse fra convenience-kæden viser bl.a., at salget af Palæo-shots overstiger det samlede salg af Coca Cola Zero og Pepsi Max. Og det er ikke kun i hovedstadsområdet, at danskerne køber f.eks. ingefærshots i stor stil.

– Det er klart, at jo tættere man er på Rådhuspladsen i København, jo nemmere er det at sælge de her nye produkter. Men i løbet af de seneste 3-5 år, hvor vi har arbejdet på at skabe en sundere profil, er vi faktisk blevet meget positivt overraskede over den store interesse for vores Palæo-udvalg over hele landet. Også i yderområderne. De nye varer ligger i forlængelse af den trend, fordi vi kan konstatere, at danskerne lige nu efterspørger sundhed, høj kvalitet og højt proteinindhold i en form, der gør det nemt at tage med sig. Det lytter vi selvfølgelig til, siger Morten Vedel.


En forbrugerekspert siger, at det hænger naturligt samen med den sundhedsbølge, som de danske forbrugere stadig er med på.

Læs mere på dhblad.dk (kræver abonnement)

http://dhblad.dk/danskerne-efterspoerger...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111