23948sdkhjf

Bauhaus giver kunderne en hånd med havearbejdet

Bauhaus tilbyder kunderne professionel hjælp til alt fra montering af postkasser, flagstænger og fliselægning til maling, tapetsering og vvs-installationer til fast pris.
Bauhaus lancerede sidste år konceptet Montageservice, som er et tilbud til varehusets kunder om at få monteret og installeret indkøbte produkter til en fast pris. Varehuset sørger for alt det praktiske og samtidig garanteres det, at arbejdet udføres af lokale og professionelle fagfolk efter gældende forskrifter.

Nu udvider varehuset konceptet, skriver den i en pressemeddelelse.

I det nye Montageservice-katalog tilbydes eksempelvis hjælp til både lægning af fliser og tag, montering af tagrender, postkasser og drivhuse og sågar opførsel af en bjælkehytte i haven. Og de mange forskellige typer af opgaver er en helt bevidst del af strategien for Bauhaus.

- For nogle kunder handler det om at få udført arbejde, som de ikke selv kan eller må udføre. Det kan f.eks. være el- og vvs-installationer eller maler- og tømreropgaver, hvor den indre gør-det-selv-mand kommer til kort, forklarer Martin Knappe.

- Men for andre handler det også om at slippe for besværet og få mere fritid til sig selv og familien. Og her kan små ting som ophæng af lamper og gardiner eller montering af mindre inventar være en stor hjælp, siger han.

Montageservice kan bestilles direkte i varehuset, hvor kunden får et tilbud med en fast pris på opgaven. Som en del af pakken giver Bauhaus 2 års reklamationsret på både produkter og montagearbejdet.

- Alt for mange kender til besværet med at indhente tilbud fra forskellige håndværkere. Samtidig har mange sikkert oplevet ubehagelige overraskelser med dårligt udført arbejde eller opgaver, som pludselig blev dyrere end aftalt. Med Montageservice sørger vi for alt det praktiske. Vi bruger lokale, autoriserede håndværkere, og vi sender først en regning, når opgaven er udført. Præcis som enhver håndværksopgave burde være, siger Martin Knappe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125