23948sdkhjf

Elgiganten fejrer 20 år i Danmark med milliardomsætning

Elektronikkæden er blandt hovedstadens 50 største virksomheder
Elgiganten kan i år fejre, at det er 20 år siden den norske elektronikvirksomhed åbnede sin første butik i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge en opgørelse, som Dansk Aktieanalyse har lavet for Jyllands-Posten, er Elgiganten blandt hovedstadens 50 største virksomheder og med en stigning i omsætningen på 5 pct. er kæden i top ti, når det kommer til vækst.

- I vores branche er volumen alt, og har du ikke det, er det svært at drive forretning. Det er en branche med svær indtjening og små marginer, og regnskaber fra vores konkurrenter er udtryk for, at man skal investere, for du får ikke payback de første år. De produkter, vi sælger, er udsat for kæmpe pres på prisen, fordi markedet er enormt gennemskueligt. Og du er ude, hvis ikke du følger med på priserne, for kunderne i dag har styr på, hvad det koster andre steder. Så man skal være utrolig omkostningsbevidst, siger adm. direktør Peder Stedal.

Han har været med i alle 20 år og blev i 2012 adm. direktør for kæden.

Elgiganten omsatte ifølge JP for 5,3 mia. kr. i 2015 og havde et nettoresultat på 114 mio. kr.

I maj åbnede kæden butik nr. 30.

Elgiganten er en del af den norske kæde Elkjøp, som omsætter for 30 mia. kr. og har butikker med samme koncept som Elgiganten i Norge, Sverige og Finland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079