23948sdkhjf

Pandora er højdespringer i den globale luksus-elite

Analyse: Den danske smykkevirksomhed er blandt de hurtigst voksende luksusbrands i verden
Verdens 100 største luksusbrands solgte tilsammen for 222 mia. dollars sidste år, en vækst på 3,6 procent i forhold til året før.

Blandt højdespringerne er danske Pandora, der cementerer sin position som et af de hurtigst voksende luksusbrands på det globale marked, skriver Deloitte i en pressemeddelelse.

- Over en bred kam har luksusbranchen ikke haft et nemt år. I Europa ligger salget nogenlunde stabilt, men både Kina, Rusland, USA og Sydamerika viser en tydelig afmatning i forhold til tidligere år. Det sætter virksomhedernes omsætning under pres, siger partner i Deloitte Morten Steinmetz, der til daglig beskæftiger sig med luksus- og modebranchen.

Vigende vækst gør, at luksusvirksomhederne skal kæmpe endnu hårdere for at nå helt ud til kunderne.

- Selv de store, verdensberømte modehuse skal konstant finde på nye ideer og nye tiltag. Et godt eksempel er italienske Prada og britiske Burberry, der senest har forsøgt at gå uden om de traditionelle forårs- og efterårskollektioner og i stedet lave 'sæsonløse' kollektioner, der sendes direkte ud i butikkerne, så kunderne kan købe tøjet med det samme, siger Morten Steinmetz.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297