Slut med ulovlige varer fra netapotek
Den seneste apotekerlov forbød blandt andet parfumerede produkter på apotekernes hylder.
Apotekerne har benyttet en smutvej for at sælge de forbudte varer.
De gør på deres website kunderne opmærksom på, at varer, der ikke må sælges i et apotek, sælges via ApoWebShop – og ikke apotekeren.dk, som kunden er gået ind på.
”Når du køber frihandelsvarer, det vil sige varer, der ikke er lægemidler, på Apotekeren.dk, handler du med selskabet ApoWebShop A/S. Når du køber lægemidler, købes varerne derimod af Øster Jølby Apotek, der er en filial af Sct. Clemens Apotek”, står der på sitet.
Apotekerne har dog ikke givet op, men arbejder aktivt på at kunne bevare selskabskonstruktionen.