23948sdkhjf

Elgiganten satser på e-sport

Elgiganten indgår samarbejde med Sørby eSport om at udvikle tilbud til gamere.
Elgiganten har indgået i et samarbejde med Sørby eSport, skriver elektronikkæden i en pressemeddelelse.

Stifter af Sørby eSport, Martin Bødker Fritzen, er begejstret for det nye samarbejde med Elgiganten.

- Et strategisk samarbejde med en partner som Elgiganten giver os muligheder for at skabe fuldstændig enestående gaming-oplevelser for vores medlemmer som ellers ikke havde været os muligt. Det er helt vildt det her, siger Martin Bødker Fritzen, der grundlagde Sørby eSport i januar 2016.

- Vi er hjem for gamere fra hele Danmark. Vi tilbyder vores medlemmer træning, bootcamps, turneringer og i fællesskab tager vi ud til forskellige gaming events. Ligesom vi i Sørbyhallen selv afholder events som fx Elgiganten Cup i FIFA, fortæller han.

Roger Rasmussen, event-ansvarlig i Elgiganten, er også begejstret for den nye aftale med Sørby eSport.

- Vi er overbeviste om, at e-sport går en stor fremtid i møde, og det er oplagt for Elgiganten at tage med på den rejse. Vi har knowhow og vi har fantastiske gaming-produkter, så for os handler det om at finde de helt rigtige partnere, der står for de sunde værdier i relation til gaming, som vi ønsker i Elgiganten, siger Roger Rasmussen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094