23948sdkhjf

HR afdelingen glemmer at måle resultatet af uddannelse

Hver femte danske virksomhed kan ikke svare på, hvor mange penge de bruger på interne uddannelser. Og de færreste måler udbyttet af deres investering.
Men samtidigt bruger virksomhederne flere penge end tidligere på netop at uddanne deres medarbejdere. Det fastslår en international analyse fra HR virksomheden Cranet, som bl.a. har spurgt 238 danske virksomheder med over 100 ansatte.

Ifølge Cranet kan hver femte danske virksomhed ikke kan sætte tal på, hvor mange penge virksomheden bruger på uddannelser.

- Mange vil gerne gøre det bedre, men en væsentlig del af forklaringen er ganske enkelt, at der mangler løsninger på markedet. Virksomhederne kan vælge mellem svage standardløsninger eller meget dyre HR-redskaber lavet helt fra bunden. Men ingen af delene hjælper, og så vælger de fleste at gøre som de altid har gjort, og det er dyrt for virksomheden og frustrerende for medarbejderne, mener Stine Schulz fra læringsbureau Learningbank A/S.

Hun tror, at flere virksomheder fremover vil digitalisere på HR- og uddannelsesområdet:

- Når den næste HR undersøgelse fra Cranet kommer, tror jeg vi vil se, at flere danske virksomheder har fokus på omkostninger til uddannelse og at mange flere måler systematisk på udbyttet af deres investering. Jeg tror, at målbarhed og digitalisering går hånd i hånd, og at begge dele vil indtage en vigtig position i HR afdelingerne i de kommende år. Og dét tror jeg vil komme både medarbejderne og virksomhederne til gode, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079