Atria mistænkes for brud på loven
Myndighederne i gang med at undersøge selskabet
Det oplyser Atria selv i en pressemeddelelse.
Virksomheden afviser alle ulovligheder og nævner, at undersøgelsen bygger på en klage fra en detailkunde, som mener, at Atria Danmark skulle have forsøgt at få kunden til at hæve priserne på virksomhedens produkter, skriver Berlingske Business. Mediet har forgæves forsøgt at få Atria til at uddybe sagen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekræfter over for Berlingske, at styrelsen har besøgt Atria Scandinavias hovedsæde i Horsens, hvor den har indsamlet det nødvendige materiale.
- Når vi rykker ud, er der som regel en god grund til at gøre det. Omvendt er der heller ikke nogen virksomhed, der er dømt endnu, så det er en helt almindelig indledende undersøgelse, siger Peter Langkjær, kontorchef i styrelsens cCenter for efterforskning og karteller, til Berlingske Business.