23948sdkhjf

SuperBrugsen i huslejekrig i Kerteminde

SuperBrugsen har ligget på samme grund i Kerteminde i årtier, men kommunen nægter at sælge grunden til brugsforeningen, som desuden mener, at huslejen er alt for høj.
I al hemmelighed har et flertal i byrådet afvist at sælge Superbrugsen en grund på Nordre Havnekaj, hvor supermarkedet har ligget i årtier, skriver Fyens Stiftstidende.

Supermarkedet har ønsket at købe grunden i flere år, og et salg ville også kunne løse den strid, som brugsforeningen har haft med kommunen om huslejen på stedet.

SuperBrugsen accepterede i 2013 en husleje på 1,7 millioner kroner, hvilket bestyrelsen i dag mener er alt for meget. I januar vurderede en syns- og skønsmand, at huslejen burde være en halv million lavere.

Bestyrelsen er klar til en retssag.

-Så er vi klar til at starte en retssag. Det skal der ikke herske nogen tvivl om, så bliver linjen kørt helt ud, siger Martin Helle, der er formand for SuperBrugsen.

Borgmesteren i Kerteminde understreger over for Fyens Stiftstidende, at SuperBrugsen betaler den pris, de to parter blev enige om, da lejekontrakten blev indgået, og at brugsen betaler markedslejen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094