23948sdkhjf

Hver tredje skal i grænseshoppen i sommerferien

Sodavand, slik, øl og vin er blandt de mest populære grænsevarer.
Hver tredje danske husstand køber ind over grænsen i løbet af sommerferien enten på vej sydpå eller på en dagstur. Det viser en helt ny befolkningsundersøgelse, som Norstat har foretaget for Dansk Erhverv.

Sodavand, slik, chokolade, øl og vin er blandt favoritterne i danskernes indkøbskurv. Det er varetyper, der er belagt med høje afgifter eller pant i Danmark. Hele 84 pct. af de grænsehandlende forventer at købe sodavand på den anden side af grænsen, mens 74 pct. forventer at købe slik.

- Vi laver de her undersøgelser hvert år, og det ligger ret stabilt på omkring hver tredje husstand, der handler på den anden side af grænsen. For mange er det nok blevet lidt af en tradition – uden at tænke på, at det går ud over omsætningen for købmanden og supermarkedet i den by, man bor i, siger Marie Louise Thorstensen, chefkonsulent i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer mere end 17.000 virksomheder.

Størstedelen af de grænsehandlende er ikke overraskende syddanskere, der har kort afstand til de tyske sommertilbud.

51 pct. af husstandene i Region Syddanmark forventer at ville tage turen over grænsen i sommerens løb for at grænsehandle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109