23948sdkhjf

EU siger farvel til bisphenol A i kasseboner

Fornuftigt med fælles EU-regler, lyder det fra Dansk Erhverv.
Det er ikke til at se det, men i dag indeholder en række kasseboner stoffet bisphenol A. Men med en dugfrisk beslutning fra EU, bliver det snart en saga blot, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

- Det er en fornuftig løsning, at lave ens EU-regler på området. På den måde kommer papirproducenterne hurtigere i gang med at lave sikre bonruller, der kan bruges i hele EU, siger miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen.

Dansk Erhverv vurderer, at kasseboner med BPA allerede er på vej væk fra kasseapparaterne og vil være fuldt udfaset i Danmark, når reglerne træder i kraft om tre år.

- Det er klart, at der er brug for et alternativ til kasseboner med bisephenol A – og der skal vi have papirproducenterne i gang med udviklingen, så butikkerne har et alternativ at putte i kasseapparatet, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Han understreger, at der påhviler myndighederne et medansvar for at udfasningen af BPA kassebon-papir ikke fører til brug af andre usikre kemiske stoffer men bliver baseret på en varig og sikker løsning for ansatte og forbrugere.

Kasseboner er et vigtigt købsbevis, og som så meget andet i denne tid bliver også kassebonen digital.

- Der findes heldigvis gode løsninger i dag, der gør det muligt for forbrugerne at få et købsbevis med hjem uden at det involverer en kassebon med BPA. I dag kan man mange steder og i stigende grad f.eks. betale digitalt med mobiltelefonen, man kan undlade at modtage en kassebon eller nogle tilbyder kassebon uden BPA, siger Jakob Lamm Zeuten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125