23948sdkhjf

Flying Tiger vil sælge virtual reality-brille for en flad tier

En tilsvarende brille koster omkring 100 kr. online.
Flying Tiger Copenhagen sender mandag 1. august verdens måske billigste VR-brille på gaden, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I Tigerbutikkerne koster brillerne en tier, på nettet koster tilsvarende briller typisk omkring en hund.

Hvis sommeren 2016 bliver husket som øjeblikket, da spillet Pokémon Go satte nye standarder for mobil-spil, så vil året 2016 blive husket som tidspunktet, da virtual reality for alvor slog igennem.

Pokémon er et såkaldt augmented reality-spil, eller forstærket virkelighed, som kombinerer den fysiske verden med eksempelvis grafik og lyd, typisk via en håndholdt skærm.

Virtual reality (VR) er skridtet videre: her får brugeren oplevelsen af at befinde sig i et komplet computerskabt univers ved hjælp af en såkaldt VR-brille.

Med en introduktionspris på blot 10 kr. bliver Flying Tiger Copenhagens VR-briller blandt de billigste på markedet – en tilsvarende brille koster typisk omkring 100 kr. online.

- Flying Tiger Copenhagen har altid fokuseret på at give kunderne overraskende og sjove oplevelser. Vi vil for alt i verden ikke være kedelige. Med VR-brillen og vores egen app tilbyder vi kunderne endnu en sjov, ny og relevant oplevelse, som er anderledes end den, de får i butikken, fortæller Flying Tiger Copenhagens kommunikationschef, Esben Pedersen.

Samtidig vil firmaet have sin egen VR-app klar i begyndelsen af august.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079