23948sdkhjf

Netto i Allerød tæt på lukning på grund af unge fra asylcenter

- Den slags opførsel er fuldstændig uacceptabel, siger Venstres integrationsordfører.
Netto-butikken i Allerød er tæt på lukning på grund af butikstyverier, der begås af unge mennesker fra Center Sandholm, og som har betydet, at butikken har måttet forkorte åbningstiden og ansætte vagter, skriver Jyllands-Posten.

Torsdag fortalte pressechef for Dansk Supermarked, Mads Hvidtved Grand, til BT, at kæden hele tiden overvejer, hvorvidt butikken skal overleve, og det har sparket gang i debatten.

- Den slags opførsel er fuldstændig uacceptabel. De her mennesker er kommet til Danmark for at søge beskyttelse. Vi ønsker at slå hårdest muligt ned på den slags opførsel, siger Venstres integrations-og udlændingeordfører, Marcus Knuth, der understreger, at der er tale om et fåtal af asylansøgerne, som begår tyverier.

I Allerød Kommune samarbejder man med politiet om at komme problemerne til livs, og politiet har opgraderet patruljeringen i bymidten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109