23948sdkhjf

Jysk har valgt partner til 1,5 milliarder aviser

Fra 2017 overtager Agency Spring den grafiske produktion af tilbudsaviser for Jysk i 19 lande.
Selv om Jysk i dag markedsfører de gode tilbud gennem rigtig mange kanaler, er den velkendte printede tilbudsavis stadig en vigtig del af kommunikationen til forbrugere i hele Europa, skriver Jysk i en pressemeddelelse.

- Forbrugerkommunikation i dag er selvfølgelig meget mere end tilbudsaviser, men med 1,5 milliarder uddelte aviser om året, er det stadig et medie, der betyder meget for Jysk. Aftalen med Agency Spring betyder, at vi fortsat kan udvikle mediet og gøre det endnu stærkere, siger marketing & production manager i Jysk, Peter Kjeldsen.

Agency Spring var i forvejen såkaldt 'lead agency' for Jysk, og Peter Kjeldsen forventer, at bureauets overtagelse af den samlede avisproduktion i 19 lande vil sætte yderligere skub i innovationssamarbejdet mellem Jysk og Agency Spring.

- Jysk har et mål om at være først med nye idéer. Både når det handler om digital markedsføring og markedsføring i mere traditionelle medier som tilbudsaviser. Ved at øge samarbejdet med Agency Spring kan vi også gøre samspillet mellem digital kommunikation og tilbudsaviser endnu stærkere, siger Peter Kjeldsen.

Den nye aftale mellem JYSK og Agency Spring træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder i tre år.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096