23948sdkhjf

Otte nye showrooms på tegnebrættet for Sofakompagniet

Sofakompagniet vil blandt andet åbne i Berlin, Stockholm og Warszava inden årsskiftet.
Der løbes stærkt i Sofakompagniet i øjeblikket. Alene inden for det sidste år har virksomheden åbnet syv showrooms i syv lande, et nyt er åbnet i København og det stopper ikke her, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Den 26. august slår man dørene op til et nyt 600 kvm showroom i Århus.

Designvirksomheden har haft sigtekornet indstillet på Aarhus i nogen tid, og COO for Sofakompagniet Henrik Andersen udtaler:

- Efterspørgslen efter at kunne se vores møbler uden at skulle tage turen til Sjælland har været enorm, og det er klart noget vi lytter til. Det har derfor været på tale et stykke tid, at vi skulle være repræsenteret på den anden side af bæltet. Nu er det endelig lykkedes os at finde den helt rigtige lokation til vores jyske showroom samt at få alle ender til at gå op – og vi glæder os.

Straks efter åbningen i Aarhus går turen til Berlin. På Kurfürstendamm kan man fremover ligeledes se de danske designmøbler, og denne nye internationale lokation får selskab af Oslo, Kuala Lumpur og Zürich indenfor den næste måned.

- Vi forventer os utrolig meget af vores indtræden på især det tyske marked, men ved også at det kommer til at kræve en hel del af organisationen at håndtere de udfordringer Tyskland vil præsentere os for. Men dem er vi klar til. fortæller CEO i Sofakompagniet, Christian Rudolph.

Derudover er det planlagt at åbne showrooms i Stockholm, Antwerpen og Warszawa inden årsskiftet. Med åbningen af disse vil Sofakompagniet være repræsenteret i elleve lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156