23948sdkhjf

Landsdækkende håndværkerservice er en succes

Stadig flere overlader istandsættelser til professionelle.
Når hjemmet trænger til en opgradering vælger stadig flere at overlade monteringsarbejdet til professionelle. Den tendens mærkes tydeligt i Bauhaus, der siden årsskiftet har tilbudt Montageservice til alle kunder i Danmark, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Montagekonceptet er en ekstra service, hvor kunderne køber deres varer i byggevarehuset og samtidig kan bestille montering ved kassen. Konceptet er i år blevet udrullet til hele landet efter en testperiode på Sjælland, og kunderne har taget rigtigt godt imod tilbuddet.

Bauhaus indgår aftaler med håndværkere over hele landet og bruger primært lokal arbejdskraft til Montageservice. Hver gang en kunde benytter sig af Montageservice, er der dermed arbejde til en håndværker i nærområdet.

- Det er godt for os som forretning og for lokalområdet som helhed, så jeg synes, at det her samarbejde giver rigtig god mening på flere måder, fortæller Casper Burkal, der er indehaver af tømrerfirmaet Bork & Burkal ApS i Kolding.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11