23948sdkhjf

Nu leverer nemlig.com også i Østjylland

Nemlig.com udvider discountudvalget og åbner for levering i flere østjyske byer.
Nu åbner nemlig.com for levering i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Skanderborg og en masse byer derimellem, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Siden vi åbnede i hovedstadsområdet i 2010, har drømmen og målet været at åbne med samme koncept i Jylland. Ved at investere massivt i at bygge Skandinaviens største vare- og logistikcenter dedikeret til dagligvarer på nettet er det nu endeligt muligt at realisere drømmen, siger Stefan Plenge, stifter og administrerende direktør, nemlig.com, og fortsætter:

-Det er en stor og vigtig milepæl for os, og vi glæder os ubeskriveligt meget til at være med til at gøre hverdagen nemmere for de østjyske forbrugere og give dem Danmarks største online-sortiment af dagligvarer, forsætter han.

Derudover udvides discountsortimentet med 30 procent. Man kan derfor nu købe mere end 2.300 varer prismatchet mod Netto, og sortimentsudvidelsen er bredt fordelt over alle varekategorier og omfatter især økologiske varer.

Med udvidelsen i Østjylland kan nemlig.com nu servicere flere end 2,6 mio. danskere i øst og vest.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094