Mand amok med økse i Silvan
Manden virkede fuldstændig utilregnelig.
- Vi var på vej ud, men så hørte vi nogen råbe og skrige, og så kunne vi se, han stod der med øksen. Han råbte noget om nødværge og svingede med øksen, fortæller en kunde, der var i butikken, da episoden fandt sted.
Han forklarer, at der kom to eller tre politibiler, og at omkring seks politimænd fik pacificeret manden med peberspray.
Vagtchef hos Københavns Politi Michael Paulsen bekræfter episoden og fortæller, at manden var psykisk syg.