23948sdkhjf

Ny Bar & Bistro og boligafdeling åbner i Salling

Anden etape af den gennemgribende ombygning af stormagasinet betyder en helt ny boligafdeling og en nyindrettet Salling Bar & Bistro
Håndværkere har sommeren igennem været travlt beskæftiget med at skabe anden etape af det nye Salling, hvor første etape blev indviet i foråret med forvandlingen af stueetagen, første og anden sal med bl.a. 20 nye brands og mærkevare-shops i men’s og women’s fashion.

Det fortæller Salling i en pressemeddelelse.

Kunderne vil nu møde en helt ny og ca. 300 kvadratmeter større boligafdeling med mange nye designerbrands som for eksempel Tom Dixon, New Works, Bloomingville, House Doctor og Muubs.

Bistroen er også blevet ombygget og helt nyindrettet og åbner som Salling Bar & Bistro, hvor den nye bar som supplement til bistroen giver mulighed for et at få fx et glas vin og lidt snacks på shopping-turen.

Den nye bistro kommer til i højere grad at trække Salling-universet ind som en del af både indretning og menukort. Der bliver dækket op med designer-ting fra boligafdelingen, og menukortet indeholder fortrinsvis økologiske retter lavet helt fra bunden af danske råvarer og kendte fødevare-brands fra Salling Super.

- Den nye boligafdeling og Salling Bar & Bistro er endnu et skridt på vejen i forhold til at folde Salling ud som et fuldtonet oplevelseshus, siger Sallings direktør, Marianne Bedsted.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125