23948sdkhjf

Forbrugertilliden flyttede sig stort set ikke i august

Forbrugertilliden steg ifølge Danmarks Statistik svagt fra 3,1 i juli måned til 4,8 i august.
De danske forbrugere så nogenlunde ændret på fremtiden i august, når man sammenligner med sommerens tidligere målinger.

Forbrugertilliden, som Danmarks Statistik måler hver måned, viste en svag stigning fra 3,1 i juli til 4,8. Den ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit.

Forbrugertillidsindikatoren sammensættes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor tilfældigt udvalgte danskere giver deres syn på den økonomiske situation.

Og tallene for august viser blandt andet, at forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er vendt fra -1,3 til 3,0, altså fra et negativt til et positivt udgangspunkt.

Til gengæld giver de adspurgte udtryk for, at familiens økonomiske situation er en lille smule dårligere end i målingerne i juni og juli.

Til gengæld er forventningen til, at det vil bedre sig det kommende år, højere, end den har været det seneste halve år.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141