23948sdkhjf

Danish Fashion Institute sadler om med ny strategi

Den nye strategi betyder blandt andet ny direktør for Copenhagen Fashion Week.
Danish Fashion Institute (DAFI) har netop præsenteret en ny og ambitiøs strategi, fortæller Dansk Mode & Textil.

Med den nye strategi vil DAFI sikre, at Danmark manifesterer sig som det toneangivende land, når det kommer til bæredygtighed og social ansvarlighed i modebranchen.

- Det er helt fantastisk, at DAFI nu kan fokusere endnu mere på at sikre, at vi i Danmark tager globalt lederskab på bæredygtighed og samfundsansvar i branchen. Det er en vigtig beslutning, og i DAFI’s bestyrelse har vi været meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er at bygge videre på den store succes, Copenhagen Fashion Summit har opnået, siger administrerende direktør for Dansk Mode & Textil, Niels Eskildsen.

Strategien indebærer desuden, at Eva Kruse vil skærpe sit fokus på DAFI’s nye kerneaktiviteter og strategi, og det betyder, at hun kommer til at forlade den ene af sine to direktørposter; som administrerende direktør for DAFIs datterselskab Copenhagen Fashion Week.

Derfor skal der i løbet af efteråret findes en ny direktør for modeugen, Copenhagen Fashion Week.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172