Kalundborg: Kiwi-butik er sendt i klagenævn
Naboer klager over kommunens håndtering af bygningen af en ny Kiwi-butik.
Klagerne kommer fra butiksgrundens nærmeste naboer og handler dels om, at kommunens sagsbehandling har været mangelfuld, og dels om at butikken bliver placeret for tæt på byens andre butikker.
Problemet er blandt andet, at idéen om en ny lysregulering af trafikkrydset ved butikken efter klagerens mening blev introduceret alt for sent.
- Det var så væsentlig en ændring, at borgerne burde have haft mulighed for at udtale sig, og sagen burde have været hjemvist til ny behandling i forvaltningen, og så skulle kommunalbestyrelsen have behandlet det endelige lokalplanforslag, mener Morten Meizner, der er juridisk rådgiver for parret Jeanne Andersen og Karsten Petersen, som er nærmeste naboer til grunden, og som har indgivet den ene klage.