23948sdkhjf

Mobilepay-appen kan drille her til morgen

Danske Bank arbejder på at få Mobilepay-systemerne op at køre for fuld kraft igen efter driftsproblemer.
Danske Banks Mobilepay-system er midlertidigt ude af drift, og når man forsøger at logge på mobil-appen, får man følgende besked:

- Der kan i øjeblikket være problemer med at logge på Mobilepay. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

Mobilepays presseansvarlige, Peter Kjærgaard Nielsen, bekræfter, at der er knas med systemet.

- Som udgangspunkt kan det ramme alle, men nogle kan være heldige at komme igennem.

- Vi har ikke en tidshorisont lige nu, men jeg håber ikke, at det varer længe, siger han.

Mobilepay blev lanceret i Danmark i maj 2013 som en gratis mobilløsning til overførsel af penge, og siden er også Finland og Norge koblet på.

Mere end tre millioner danskere har indtil videre downloadet appen til deres mobiltelefon, og heraf er 70 procent kunder i andre pengeinstitutter end Danske Bank.

Hver dag er appen i brug op mod 750.000 gange, og der overføres i snit hvert minut 83.152 kroner - når systemet ellers virker, som det skal.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094