23948sdkhjf

Kvickly Roskilde bygges om til SuperBrugsen

Coop bruger et millionbeløb på ombygningen.
I slutningen af 2016 / starten af 2017 går håndværkerne i gang med en omfattende ombygning af Kvickly Roskilde i Algade.

Primo 2017 genåbner butikken som SuperBrugsen, skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Målet er at skabe et af de flotteste supermarkeder med vægt på mad af høj kvalitet, god faglig service og inspirerende indkøbsoplevelser, siger varehuschef Jimmy Hurdisowski, der også kommer til at stå i spidsen for den nye butik som uddeler.

Den nye butik får åben slagterafdeling, nedkølet frugt og grønt område, afdeling for måltidsløsninger, masser af økologi og lokale varer.

- SuperBrugsen er som supermarkedskæde særdeles succesfuld, og har gennem de seneste år løftet både omsætning og resultater. Det er sket, fordi forbrugerne netop efterspørger det, som kæden tilbyder: At det er nemt og inspirerende at købe ind, at butikken er tilpasset efter kunderne i lokalområdet og at priserne er så konkurrencedygtige, at man ikke behøver bruge tid på at handle ind flere forskellige steder, siger Formatdirektør i SuperBrugsen, Mikkel Karlsson.

- Ved at skifte fra en Kvickly til en SuperBrugs får vi mulighed for at rendyrke fokus på fødevarerne og det tror vi, at kunderne både ønsker og vil få stor glæde af. Det betyder selvfølgelig, at der bliver mindre plads til nonfood, men til gengæld vil kunderne opleve et topmoderne supermarked med fokus på mad, siger Detaildirektør i Coop, Kenneth Pedersen.

Coop, der ejer butikken, investerer et millionbeløb i ombygningen, så det vil være en ny og topmoderne butik, som kunderne vil møde til den åbningsfest, der finder sted i starten af 2017. Den præcise åbningsdato vil blive offentliggjort senere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049