Om tre år har streaming overtaget fra traditionelt tv
Flere og flere kunder dropper de klassiske tv-pakker.
En tv-ekspert siger, at der er tale om de sidste krampetrækninger for de klassiske tv-leverancer, skriver JydskeVestkysten.
- Vi har rundet 100.000 kunder, der selv har valgt deres tv-kanaler. Det er beviset på, at det frie tv-valg giver mening - i hvert fald for disse seere. Boxers kunder var i september 2015 markant ældre end befolkningen som helhed og boede langt oftere i udkanten end befolkningen som helhed. De nye kunder er markant yngre og bor i langt højere grad i København - faktisk er der sket mere end en fordobling på begge dele. I stigende grad kommer de fra kabel-tv-leverandører, og da stort set alle i København er YouSee-kunder, har vi slået en sprække i det, siger Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer.
Ifølge Claus Bülow, der er ekspert i tv og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, viser undersøgelser, at streaming omkring år 2019 vil overhale normal tv-sening.
Tal fra analysefirmaet Wilke viser, at omkring seks procent af danskerne lige nu helt har klippet kablerne til tv-udbyderne og klarer sig selv med streamingtjenester, og 36 procent overvejer at følge trop.
46 procent går i overvejelser om at skære ned på de tv-pakker, som de har i dag - det var 40 procent i 2015.