23948sdkhjf

Spareplan hos TDC koster 65 medarbejdere jobbet

Teleselskabet TDC fortsætter med at finde besparelser. Den seneste i række fjerner 130 stillinger i koncernen.
TDC er i gang med en større effektiviseringsplan. Det næste skridt i den bliver nu eksekveret, og det koster en stribe fyringer i koncernen.

Effektiviseringerne skal gøre TDC til en mere enkel forretning. Det betyder, at TDC nu fjerner 130 stillinger, hvilket betyder, at 65 ansatte er blevet afskediget.

- De justeringer af organisationen, vi gennemfører i dag, er et vigtigt led i udmøntningen af vores strategi.

- Vi skal lave færre ting med højere kvalitet, og vi skal bruge mindre tid på koordinering og dermed øge eksekveringskraften.

- Det er trist at sige farvel til gode medarbejdere, og vi gør os derfor umage med at behandle alle ordentligt, skriver koncerndirektør med ansvar for personale Jens Aalsøe i en meddelelse.

Den første del af planen, der blev introduceret i januar, har indtil videre betydet, at Yousee og TDC Privat er blevet slået sammen under navnet Yousee.

Derudover er kundedatabaserne lagt sammen i et nyt system, og TDC-butikker er blevet til Yousee butikker.

Det betyder, at forretningen er blevet mindre. Dermed kan organisationen også blive skåret til. TDC vil nu arbejde med at gøre beslutningsprocesserne mere simple.

- Så er det klart, at der bliver nogle dobbeltfunktioner, som ikke bliver nødvendige fremadrettet.

- Der bliver også mulighed for at opnå nogle synergieffekter, når vi ikke har lige så mange systemer, vi skal vedligeholde. Som det tredje har vi også besluttet, at vi vil have nogle færre prioriteter fremadrettet - til gengæld med højere kvalitet, forklarer Jens Aaløse.

Desuden er der som led i strategien, der hedder "Enklere og bedre for kunden" sket ændringer i det øverste ledelsesteam med ansættelser af Jaap Postma som koncerndirektør for Yousee og Marina Lønning som koncerndirektør for TDC Erhverv.

- Nu har de to nye koncerndirektører haft lejlighed til at lægge strategien for, hvordan vi vil agere i såvel erhvervs- som privatmarkedet fremadrettet.

- Og så er det selvfølgelig en naturlig konsekvens af de strategier, at vi tilpasser de dele af organisationen, så vi også fremover er relevante og fortrukne i erhvervs- og privatmarkederne, siger Jens Aaløse.

/ritzau/
Læs mere om: TDC
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078