23948sdkhjf

Pricerunner vil gøre det muligt at sammenligne priser med udenlandske butikker

Pricerunner investerer i teknologiske forbedringer og en fordobling af staben.
Danmarks største prissammenligningstjeneste PriceRunner investerer nu massivt i at gøre det endnu nemmere for de danske forbrugere at spare penge, når de handler online, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har hele sommeren arbejdet stenhårdt på at gøre noget, der allerede var godt, markant bedre til fordel for forbrugerne. Vi har gjort det endnu nemmere og hurtigere at sammenligne priser og dermed spare penge, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

Den offensive plan kommer i kølvandet på en massiv økonomisk vækst gennem de seneste år, og den nye offensiv betyder, at medarbejderstaben i både Sverige og Danmark i løbet af den kommende tid bliver fordoblet. Det betyder alene i Danmark, at der i løbet af 2016 ansættes yderligere 10 medarbejdere på hovedkvarteret i Nykøbing Falster.

- Vores teknologi udvikler sig hele tiden og bliver bedre. Det betyder, at op imod en million forskellige produkter som ikke tidligere har kunnet sammenlignes direkte på prisen, nu kan sammenlignes hurtigt og nemt, siger Martin Andersen.

- Danskerne er i stigende grad begyndt at online handle uden for Danmark. Derfor kan forbrugerne nu finde priser på de produkter de søger i udenlandske online butikker, og vi giver forbrugerne endnu bedre muligheder for at købe til den rette pris, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

Eksempelvis finder 30 pct. af danskernes e-handler sted i tyske og engelske online butikker, fortæller virksomheden.

PriceRunner henter priser hos alle butikker, der leverer til Danmark, og udenlandske butikker skal leve op til de samme krav som danske butikker for at komme med på hjemmesiden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094