23948sdkhjf

Jysk leverer varmen til Kirkens Korshær

I løbet af uge 38 får væresteder og varmestuer i hele landet besøg fra Jysk, der donerer soveposer, liggeunderlag og håndklæder.
De mørke og kolde måneder rykker nærmere dag for dag, og det varsler også hårdere tider for de hjemløse, der benytter Kirkens Korshærs væresteder og varmestuer rundt omkring i landet.

Derfor støtter Jysk igen i år Kirkens Korshærs arbejde ved at donere soveposer, liggeunderlag og håndklæder til organisationens sociale tilbud i hele landet.

Ifølge Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, gør støtten fra Jysk og andre virksomheder en stor forskel for brugerne.

- Nye soveposer, liggeunderlag og håndklæder er godt og brugbart, når man ikke har et fast sted at sove og trænger til et varmt bad. Vi tilbyder et sted at sove, rent tøj og muligheden for at få et bad til de mennesker, som kommer i vores varmestuer og på vores væresteder. Vi er glade for, at JYSK påtager sig et socialt ansvar ved at indgå erhvervspartnerskab med os og donere produkter til dem, der kommer hos os, siger Helle Christiansen.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157