23948sdkhjf

Forbrugerne er ved at tabe modet - nu vil de holde igen

Det seneste halvandet år er optimismen faldet støt og i dag fik den et nyt hak nedad.
Danmarks Statistik her her til morgen offentliggjort nye tal for, hvordan forbrugerne ser på fremtiden. Og hvor gennemsnitsforbrugeren i starten af 2015 så optimistisk på fremtiden - med en indikator der lå på omtrent 13 - er den i dag, halvandet år senere, nu faldet til blot 1,8.

I august var tallet 4,8, og der er altså tale om endnu et solidt tilbagefald.

Problemer for detailsalget
Og det er dårligt nyt for detailbranchen, som allerede kan mærke de køligere vinde. Detailsalget er nemlig også faldet i den forløbne måned, og nu kan de ligefrem læse, at forbrugerne svarer, at de fremover vil holde igen med køb af større forbrugsgoder.

Fra topniveauet i starten af 2015 faldt indikatoren hurtigst frem til tredje kvartal sidste år. Derefter tog farten på faldet noget af, men tendensen er fortsat for svagt nedadgående.

Forbrugertilliden er et udtryk for en sammenvejning af, hvordan forbrugerne forventer at dels deres egen families og dels samfundets samlede økonomi er nu i forhold til for et år siden og dels vil være et år fremme i tiden. Et tal over nul indikerer at man forventer en forbedring.

Vil holde igen med køb
Forbrugerne vurderer ifølge Danmarks Statistik, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden og at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Her ligger indikatoren betydeligt højere, nemlig 9,8 men også det er lidt lavere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er 11,8.

Men selvom forbrugerne altså er positive over for familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 7,3, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 5,6, oplyser Danmarks Statistik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156